July 1, 2025

NIS2 er trådt i kraft - hvad betyder det for din virksomhed?

Blog Image
Blog Image

Den danske NIS2‑lov trådte i kraft 1. juli 2025 efter flere udsættelser. Den udvider det gamle NIS‑direktiv fra 8 til 18 sektorer og skruer kraftigt op for kravene til ledelse, rapportering og minimums­kontroller.


Målet er et ensartet højt cyber­sikkerheds­niveau i hele EU – og en mere robust forsynings­kæde. For mange mellemstore virksomheder er det første gang, de møder regulering med GDPR‑lignende bødeniveauer.



Er vi omfattet?


Din virksomhed er omfattet af NIS2, den er indenfor størrelseskriteriet, samtidig med at den er en del af de kritiske sektorer, som kan ses i bilagene i denne vejledning: https://samsik.dk/wp-content/uploads/2025/06/SAMSIK-vejledning-om-anvendelsesomradet-2025.pdf


Kriterium

Forklaring

Størrelse

≥ 50 ansatte eller ≥ 10 mio. € omsætning/balance (EU’s definition af “mellemstor virksomhed”).

Sektor

Virker i en af 18 NIS2‑sektorer, fx energi, sundhed, transport, digital infrastruktur, IKT‑tjenester, fødevarer og drikkevand, offentlig forvaltning, rumfart m.fl.

Tidligere NIS-operatør

Du var allerede omfattet af NIS1.

Udpeget kritisk

Du er klassificeret som kritisk efter CER‑direktivet.



Deadlines


Dato / Frist

Hvad du skal gøre

1. juli 2025

Loven gælder - kravene er aktive.

1. oktober 2025

Registrér virksomheden på virk.dk.

Bliver du omfattet senere

Registrér inden 14 dage.


Hændelser


Frist

Hvad du skal gøre

Senest 24 timer efter hændelse

Tidlig varsel til myndighederne via virk.dk

Senest 72 timer efter hændelse

Yderligere rapportering til myndighederne via virk.dk

Senest 1 måned efter hændelse

Endelig rapportering til myndighederne via virk.dk



Blog Image



Hvad kræver NIS2 - i øjenhøjde


  1. Ledelsen skal føre tilsyn

Ledelsen skal godkende de foranstaltninger til styring af cybersikkerhedsrisici, som implementeres og skal føre tilsyn med at de gennemføres (intern audit).


  1. Tjeklisten med 10 minimumskontrolmål

Direktivets artikel 21 opstiller ti temaer – fra risikostyring og hændelses­håndtering til multifaktor­autentificering. ISO 27001‑ eller CIS 18‑rammer dækker størstedelen, men du skal kunne påvise implementeringen. Myndighederne har udgivet en vejledning i implementering af sikkerhedsforanstaltninger her: https://samsik.dk/wp-content/uploads/2025/08/Vejledning-til-implementering-af-cybersikkerhedsforanstaltninger.pdf


  1. Hændelseshåndtering og rapportering

Der skal udarbejdes processer for opdagelse, vurdering, håndtering og rapportering af sikkerhedshændelser. 


  1. Leverandør- og forsyningskædesikkerhed

Udarbejd risikovurderinger på leverandører og få styr på krav til sikkerhed i kontrakter med leverandører. Udføre tilsyn med at kravene i kontrakterne overholdes f.eks. ved indhentelse af erklæringer fra tredjeparter som har ført et uafhængigt tilsyn med leverandøren. 


  1. Dokumentation og audits

Udarbejde politikker og procedurer for it-sikkerhed og risikovurderinger. Etabler et årshjul med de løbende opgaver som skal udføres f.eks. gennemgang af politikker, revurdering af risikovurderinger, sårbarhedsscanninger, backup og restoretest mv. 



Sanktioner - hvor ondt kan det gøre?


Enhedstype

Maks. bøde

Eller procent af global omsætning

Væsentlig enhed

10 mio. €

2%

Vigtig enhed

7 mio. €

1,4%


Udover bøder kan myndighederne påbyde konkrete tiltag, offentliggøre overtrædelser eller midlertidigt forbyde ledelsen at udøve deres hverv, indtil forholdene er bragt i orden.



5 pragmatiske skridt til compliance


  1. Kortlæg aktiver og leverandører i scope

Lav et overblik over hvilke systemer, maskiner og leverandører som understøtter NIS2 tjenester i virksomheden. 


  1. Foretag GAP-analyse

Sammenhold nuværende foranstaltninger med krav fra myndighederne og lav en plan for lukning af gaps og fordel ansvar. 


  1. Foretag risikovurdering

Identificer trusler mod aktiver og hvilke foranstaltninger der bør implementeres for at reducere risikoen. Vurder behovet for tekniske test, MFA og krisestyring. Dokumenter risikovurderingen.


  1. Implementér & dokumentér

Udarbejd politikker og procedurer og etabler monitoreringskontroller og planlæg tests. Brug eventuelt automatiserede værktøjer til overvågning af logs og gem dokumentation i et centraliseret GRC-system. 


  1. Løbende forbedring

Følg op på resultater af intern audit og tekniske test og implementer og følg op på korrigerende handlinger. 



Kom effektivt i mål med Complychain


Complychain er en komplet complianceplatform, der effektiviserer arbejdet med NIS2-compliance. Det betyder, at du kan opnå overholdelse hurtigere – og med færre ressourcer.


Platformen tilbyder et dedikeret NIS2-produkt, der bl.a. tilbyder:

  • Mere end 120 kontroller, som reducerer usikkerhed i implementeringen af krav.

  • Mulighed for at krydsreferere til eksisterende rammeværk og undgå dobbeltarbejde


Vil du se præcis, hvordan Complychain og vores NIS2-produkt kan hjælpe din virksomhed?
Book en personlig demo her og få en hands-on oplevelse.